Kriller i maven

Lige om lidt tager jeg afsted til DM i Poolfridykning. Og jeg glæder mig – glæder mig og er spændt…jeg kan mærke at bare at sidde her og skrive dette sætter gang i kroppen og sindet – og hvorfor det?
Hvorfor mærker jeg en spænding og en kriller i maven..og hvad er det ?

Jeg kunne få det væk ved at overbevise mig selv om at  dette DM er ligegyldigt – og at jeg er ligeglad med om jeg vinder – og tage til DM med en holdning om at nu må vi se hvad der sker…det er til en hvis grad også det jeg har givet udtryk for på fabebook mm.

Jeg ved bare inderst inde at min nervøsitet og min kriller i maven er der fordi jeg skal ud og gøre det jeg ELSKER mest af alt – nemlig at give mig selv 100% -at  gøre det bedste jeg kan – uden filter – uden forbehold – uden sikkerhedsnet mod  fiasko.  Jeg insisterer på at jeg VIL gøre mit bedste.

Jeg vil hellere have en sidsteplads hvor jeg har kæmpet med det jeg havde og fejlet – end at tage til DM  og ”se hvordan det går”.

Lige nu er jeg i den process hvor mit system skal indstille sig på 100% performance og tilstedeværelse og det er en omstilling der kaster lidt nerver og spænding af sig. Det er som det plejer at være og ikke noget jeg forsøger at holde tilbage eller forhindre – det skal igennem systemet.

Er jeg favorit til DM titlen – det tror jeg at mange vil mene. Dette selvom aldrig har vundet de danske poolmesterskaber.  Jeg tror på at jeg vil gøre mit bedste og hvis det er godt nok – så står jeg med en medalje på søndag – jeg er ikke kun med til DM for at være med – jeg er der for at gøre mit bedste. Og ja – det giver noget kriller i maven…heldigvis !

Du kan følge med live via dette link